Net-Hesten - Persondata politik

Gældende siden 24. Maj 2018

Oversigt

Dine rettigheder

Hvilke data har vi på dig

Hvordan / hvorfor bruger vi de data vi har på dig

Hvordan sikre vi dine data

Hvem deler vi dine data med

! Særligt om det uofficielle forum !

Dine rettigheder

Adgang til vores oplysninger på dig

Du har krav på, at få adgang til, de oplysninger vi har på dig.

Dette gøres helt konkret ved at gå ind på "mit stutteri" og trykke "indstillinger" trykke "advancerede" og herefter klikke "tilsend kopi af persondata"

Du vil nu modtage en mail, med en kopi af alt hvad vi har på din brugers ID, processen er fuldt automatisk, og der er ikke noget der udelades.

Vi bliver ikke adviceret om din anmodning, da du alligevel altid har ret til at få alt, så der er ingen grund til, at vi skal gennemgå det manuelt.

Så hvis du ikke har modtaget mailen inden for anstændig tid, så prøv gerne igen, eller send en mail til tech@net-hesten.dk så kigger vi på hvad der kan være galt.

Få rettet forkerte oplysninger

Hvis noget data er ukorrekt, har du krav på at få det ændret, langt det meste, vil du kunne ændre selv.

Dette gør du ved at gå ind på "mit stutteri" og trykke "rediger".

Hvis du vil have ændret noget, der ikke kan rettes her, så henvend dig pr mail til tech@net-hesten.dk

Få slettet oplysninger om dig

Du har ret til at få slette oplysninger om din person, som du ikke ønsker vi har.

Du kan selv slette f.eks. dit navn, ved at rette det på din profil.

Men alt data vi opbevarer, opbevares af en specifik grund, hvorfor langt de fleste ting, kun kan slette i forbindelse med, at vi så også sletter din bruger.

Det er naturligvis din fulde ret. Hvis du ønsker det, skal du blot sende en mail til tech@net-hesten.dk, og orrienterer om, at du ikke længere ønsker at være bruger på net-hesten.

Herefter, vil vi hurtigst muligt, få slettet alt data om dig, og du vil modtage en endelig bekræftelse på at dette er sket.

I forbindelse med en sletning, vil en kopi blive opbevaret særskilt fra spillet, i 1 måned, dette sker af hensyn til, at passe på vores andre brugere, hvis det skulle nå at vise sig nødvendigt.

Gør indsigelse mod behandling af dine data

På samme måde som nævnt ovenfor, vedr. sletning af oplysninger, vil der ikke være nogen steder hvor det rigtig giver mening, at gøre indsigelse mod en specifik data, vi behandler om dig.

Hvis du har problemer med vores behandling af din data, er du velkommen til at skrive til tech@net-hesten.dk, men du bør istedet anmode om at blive slettet.

Migrær dine personlige data

Net-Hesten er et specialudviklet spil, under copyright, hvorfor ingen af din profils personlige data, hos net-hesten, vil være af nogen særskilt værdi, andet steds.

Hvilke data har vi på dig

Din mail

Vi gemmer din mail tilknyttet til din bruger

Dit navn (hvis du har oplyst det)

Der er mulighed for at tilknyttet et navn til sin profil, hvis du har gjort dette, er det naturligvis gemt i vores data

Dine beskeder, til andre brugere samt i chatten

Alt hvad der skrives i chat beskeder, og i private beskeder, gemmes naturligvis på serveren, hvorfor vi af gode grunde har adgang til det.

Især værd at notere er, at hvis du sletter en PB, vil den anden bruger, ikke miste sin kopi, og selv hvis i begge sletter jeres udgaver, har vi stadig en kopi i systemet

Hvis begger parter har slettet beskeden vil den blive ryddet fra vores server efter 1 år

Dine onlinetider + IP i spillet, seneste 6 måneder

Eksempel på hvordan denne data ser ud, den går kun 6 måneder tilbage
{bruger id} - {start tid} - {slut tid} - {ip}
52194 2018-05-13 18:36:12 2018-05-13 19:09:43 ***.***.***.***
52194 2018-05-13 12:16:20 2018-05-13 12:16:21 ***.***.***.***
52194 2018-05-13 11:42:04 2018-05-13 11:42:05 ***.***.***.***
52194 2018-05-13 09:01:45 2018-05-13 09:07:04 ***.***.***.***

Hvordan / hvorfor bruges disse data

Din mail

Det er nødvendigt at vi kender din mail, for at vi kan tilbyde dig mulighed for, at nulstille din kode

Din mail bruges også til, at vi kan sende dig vigtige informationer vedr. din bruger

Det er svært at definerer præcis hvad, vi ville betegne som en vigtig information, men vi sender dig aldrig noget vi ikke ved du ønsker, uden at det er strengt nødvendigt

Hvis du ikke har logget ind, i mere end én måned, vil du få en mail en gang om måneden, der minder dig om, at du har en bruger på net-hesten, for at give dig mulighed for, at tage stilling til, om vi fortsat må behandle dine data

Den tilknyttede mail, anvendes også som den endelige verificering, af ejerskab over stutteriet, hvis der opstår stridigheder om dette

Din mail vil blive anvent til evt. nyhedsbreve, såfremt du har tilmeldt disse under dine konto indstillinger

Endelig er det nødvendigt, at en bruger har en mail tilknyttet, for at vi kan identificerer rigtigheden af henvendelser sent til tech@net-hesten.dk og admin@net-hesten.dk

Dit navn (hvis du har oplyst det)

I spillet tilbyder vi mulighed for, at man kan skrive sit navn, som vises til andre brugere, udover sit stutteri navn

Vi bruger det endvidere til at personligøre eventuelle nyhedsbreve, hvis du er tilmeldt disse

Endelig vil vi anvende dit navn til at personligøre relevante direkte henvendelser pr mail

Dine beskeder, til andre brugere samt i chatten

Rent teknisk er det nødvendigt at gemme beskederne på vores server, for at kunne vise dem til jer

Vi tilgår uden undtagelse, KUN en brugers privat beskeder hvis:

- Vi bliver anmodet om at hjælpe, i forbindelse med evt. mobning

- Det er strengt nødvendigt for at sikre spillets drift

- Vi bliver påbudt det af politiet

Når man har en platform på internettet, der henvender sig til unge mennesker, kan det desværre potentielt blive relevant, at involverer politiet

For at sikre vores brugeres trivsel så godt som vi nu kan, beholder vi derfor alle chat beskeder, i minimum 1 år, også efter sletning af brugeren

Dine onlinetider + IP i spillet, seneste 6 måneder

Mange af spillets funktioner kræver at vi har adgang til disse data, de deles aldrig med 3. parter, og er hostet internt i spillet

Hvor mange platforme ville benytte sig af ex. google analytics, har vi af hensyn til vores brugeres privatliv, valgt at udarbejde vores egen målrettede løsning

Det tillader os, at samle kun den mest nødvendige data, dertil kan vi beholde den lokalt på vores server, og behøver ikke sende den til google el lign.

Hvordan sikre vi dine data.

Ingenting er 100% sikkert.

Det er teknisk umuligt, at sikre sig 100% imod hacking, i hvert fald så længe man er forbundet til internettet.

Enhver der siger anderledes, ved ikke hvad de snakker om.

MEN! det man kan gøre, er at følge alle retningslinjer, og såkaldt best-practice.

Heriblandt, at sikre sig, at kun kompentente mennesker betjener serveren direkte.

Man kan sikre sig, at alting altid er korrekt opdateret, og at man ikke gør noget uansvarligt.

Alt koden bag net-hesten, følger strenge kvalitets standarder, når det kommer til sikkerhed, og er sat op efter best practice.

Vi har desuden, en række 'logs' på plads, der vil gøre det muligt for os, at opdage, hvis vi har grund til at tro, at vi er blevet hacket.

Hvis vi skulle blive hacket, vil vi kontakte datastyrrelsen og politiet, og når vi kender omfanget, vil vi orrienterer de evt. berørte brugere direkte.

Password hashing

Hvis nogen skulle få fat i vores bruger tabeller

Så er alle passwords i tabellen, hashed efter alle kunstens regler

En hashing funktion er en envejskryptering, der tillader at bekræfte, at to ting var ens, men ikke at finde ud af hvad den først var.

Derfor skulle det være praktisk uladesiggøreligt, at aflede jeres egentlig passwords ud af vores data.

Når man opretter en bruger på net-hesten, gemmer vi en hashed udgave af jeres password.

Når man så logger ind senere, så laver vi en hashed udgave, af det der blev skrevet som kode, og sammenligner de to.

På den måde gemmer vi aldrig jeres rigtige kode nogen steder.

Hvem deler vi dine data med

Hosting udbyder

Alt data der findes på net-hesten.dk og dens undersider samt mailkonti, er hostet ved Hosting4Real som er fuldt GDPR-kompatible

Vi har valgt at outsource vores hosting, da det er et fag helt for sig selv, at holde en server sikker, og korrekt håndtering af data, ligger os meget nært

Hosting4Real, er valgt for deres kompetancer, og faglige excellence. De er endvidere Europæisk funderet og derfor under samme strenge love og regler som os.

Så vi og I kan være trykke ved, at alt data er håndteret af anstændige mennesker.

Vi deler ikke din persondata med andre firmaer.

Vi benytter f.eks. IKKE google analytics og lignende statistic programmer.

PraktiskWeb

Det giver lidt sig selv, at PraktiskWeb (cvr: 37871613) værende den officielle ejer af sitet, har ubeskåret adgang til alle oplysninger.

Men for at der ikke skal være nogen anledning til tvivl, så nævner vi det lige alligevel.

PraktiskWeb er et PMV der drives af Chris Olesen:
• Facebook • LinkedIN

Samarbejdspartner / Medejer

Stutteri Net-Hesten styres af Line Jensen:
• Facebook

Line har ikke en direkte association med PraktiskWeb, men ejer i henhold til aftale med PraktiskWeb 50% af de immaterielle rettigheder relateret til net-hesten.dk

Hun har ikke direkte data adgang, men har som admin i spillet, adgang til specifikt udvalgte data via admin paneler, stillet til rådighed af PraktiskWeb

Der er kun adgang til konkret nødvendige oplysninger, i forbindelse med at sikre spillets drift

Af hensyn til spillets omskiftelige natur, bør det dog antages, og dermed accepteres, at Line har adgang til alt data nævnt i punktet Hvilke data har vi på dig

Politiet

Net-Hesten er et spil, der henvender sig til en relativt bred målgruppe, men især henvender vi os også til helt unge brugere

I den forbindelse, kan der trods vores bedste intentioner, og indsats, potentielt opstå situationer, hvor det vil være nødvendigt at involvere politiet

I så fald, vil vi dele alt relevant info, på de involverede brugere med ordensmagten

Fackbook

Når du skriver til vores profil inde på Facebook, så gør du det, i henhold til Facebooks vilkår.

Vi har ingen magt over, hvordan Facebook behandler, eller opbevarer data, vi kan sørge for, at det kun er Net-Hestens Admins der har adgang til vores udgave af dine data.

Når du vælger at kontakte os via Facebook, vælger du derfor samtidig, at være underlagt deres data politikker.

Helt konkret, går vi ind og sletter gamle beskeder, sendt til vores Facebook profil, efter ~ 1 måned, så vi ikke opbevarer dem unødvendigt.

Hvis ovenstående ikke er acceptabelt for dig, bør du istedet kontakte os dirkete i spillet, eller på mail tech@net-hesten.dk eller admin@net-hesten.dk

Vi deler INGEN data med Facebook, der er fremskaffet udenfor Facebook.

Det vil f.eks. sige at når du klikker på et link til net-hesten fra Facebook.

Så ved de at du klikkede på linket, men vi fortæller dem ikke noget om, hvad du så foretog dig på siden.

! Særligt om det uofficielle forum !

Uofficielt betyder Uofficielt

Dette vil sige, at selvom vi har en bruger på forummet, og vi også linker dertil, så er det drevet af en af net-hestens brugere.

Fox har været så flink, at opsætte et sted, til de af jer der ønskede det, kunne chatte i bedre format, end chatten.

Grundet den umiddelbare popularitet af forummet, fremfor chatten, har vi valgt at være tilstede der, og bruge de muligeder der er.

Men Net-Hestens data politik, ombefatter altså IKKE forummet, vi håber på at være klar med et officielt forum inden 2019.

Forummet er i det hele taget, ikke rigtig dækket af GDPR som sådan, da det officielt set, bare er en privat person der har oprettet et gratis chat board.

Vi har dog muligheder for, at være behjælpelige med, at I kan blive slettet derfra, såfremt det skulle blive aktuelt

Vi sørger også for, efter vores bedste evne, at alt data bliver ryddet derfra, når vi engang er klar med et officelt forum.




Net-Hesten • Drives som et privat projet • Data politik • Forældreinfo • Regler • Hjælp